Entreprise & Fast ejendom
Hos Mehl & Schierbeck har vi et indgående kendskab til bygge- og anlægsbranchen og vores advokater har bred erfaring indenfor entrepriseret og fast ejendom. Her er vi især eksperter i rådgivning og bistand til projektudviklere, entreprenører og bygherrer under hele udviklings- og byggeforløbet samt rådgivning om udvikling af ejendomsprojekter og erhvervslejeret for private og offentlige klienter med målrettet fokus på reduktion af risikoen for tvister. Vi har opbygget en omfattende viden og forståelsen for branchen, og vi kan derfor hjælpe dig med alle juridiske forhold vedrørende entreprise og fast ejendom.
Forsikring & Erstatning
Når der opstår en skade, kan der opstå tvivl om den erstatnings- og forsikringsretlige retsstilling. Som skadelidte eller skadevolder opstår der mange spørgsmål, såsom hvem der er ansvarlig for skaden, hvorvidt forsikringen dækker, og om betingelserne for at gøre et krav gældende i øvrigt er opfyldt. Hos Mehl & Schierbeck har vi et indgående kendskab til forsikringsbranchen og en bred erfaring indenfor erstatnings- og forsikringsretlige sager, herunder professions- og ledelsesansvar, hvorfor vi har de bedste forudsætninger for at rådgive dig om retstillingen.
Retssager & Voldgift
Der findes mange måder at løse en tvist, og det er ikke altid let at vide hvilken konfliktløsningsmetode, der er mest hensigtsmæssig og økonomisk effektiv. Hos Mehl & Schierbeck har vi stor erfaring med alle former for juridisk konfliktløsning og har ført et betydeligt antal retssager ved byretterne, landsretterne og Højesteret. Derudover har vi ført et betydeligt antal voldgiftssager, herunder ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Vi er derfor eksperter indenfor proces og har bredt kendskab til de regelsæt og alle de overvejelser, der er forbundet med at føre sådanne sager. Det gælder uanset om det drejer sig om sager ved domstolene, voldgift eller konfliktløsning i øvrigt vedrørende kommercielle forhold, herunder forligshandlinger, mediation eller retsmægling.
Selskabsret & Erhvervsrådgivning
Mehl & Schierbeck har gennem mange år været vores klienters betroede rådgivere inden for kontraktindgåelser, transaktioner og selskabsretlig rådgivning. Vi har gennem mange år således hjulpet klienter, der er organiseret som f.eks. aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, erhvervsdrivende foreninger og interessentskaber.